Concare logo
Nyheder
Concare IT søger Konsulent
26-09-08

Konsulent (CRM og/eller ERP)

Vi sætter vore kunder i centrum. Vore kunder, som dækker et bredt udsnit af brancher fordelt i hele Danmark, forventer at få en suveræn service. Vi søger derfor en konsulent, som kan være med til at sikre, at vore kunder får god og seriøs service og rådgivning, der passer til deres ønsker og behov. Dine opgaver vil derfor omfatte et bredt spektrum at IT-relaterede opgaver, der spænder fra almindelige support-opgaver til installation af komplekse løsninger hos vore kunder.
Potentiale
En arbejdsplads i et fagligt miljø med udfordringer og afvekslende opgaver samt løbende efteruddannelse.


Faglige kvalifikationer
Da det er vigtigt for os, at vore kunder anvender deres løsninger optimalt og dermed oplever den fulde værdi af en velimplementeret IT-løsning, forventer vi, at du har:

  • Teknisk erfaring med CRM og/eller ERP
  • Erfaring med SQL (en fordel)
  • Erfaring med helpdesk, implementering, installation og support
  • Kendskab til servere, Windows XP Vista og Office-pakken



Personlige egenskaber
Vi lægger stor vægt på dine personlige kvalifikationer, da vores team af specialiserede IT-konsulenter er den vigtigste ressourcer og vi forventer, at du har følgende personlige karakteristika:

  • Du er serviceorienteret, kan tage initiativ og er udadvendt
  • Har situationsfornemmelse og indfølingsevne
  • Er robust, har lyst til at gøre en indsats, er videbegærlig og har drive
  • Er engageret og energisk
  • Direkte og humoristisk

 

Du er udadvendt og teamplayer med en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver. Du arbejder selvstændigt samt struktureret med dine arbejdsopgaver, er meget detalje- og løsningsorienteret samt handlekraftig og vedholdende.


Sprog
Du taler og skriver dansk flydende - og du behersker engelsk.

Løn
Efter kvalifikationer.

Startdato
Snarest muligt.


Virksomheden
Concare it as er en ekspanderende IT-drift- og supportvirksomhed med fokus på videndeling og –generering samt IT-services af høj kvalitet. Vi er største SuperOffice- (CRM) og Mamut-partner (ERP) i Danmark og servicerer mindre og mellemstore virksomheder – både private og offentlige. Vi er 22 medarbejdere, som arbejder i uformelle rammer i et godt arbejdsklima, hvor der lægges vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi bor på Sjælland, i Ringsted og har eksisteret siden 2000.


Ansøgning
Send din ansøgning incl. CV pr. mail i Word-format til HR-konsulent Jeannette W. Elmhoff på følgende mailadresse: je(at)concare.net.



Copyright by Concare it 2005, all rights reserved.
Concare it as - Humleorevej 10, Vigersted - DK-4100 Ringsted - Tlf. (+45) 4371 3999 - Fax (+45) 4371 3998
CVR. 3108 5632